Content marketing

Videomarkedsføring: 7 ting, du skal vide set fra et content marketing-perspektiv

Simon Østergaard
B2B marketing specialist & partner
Indholdsfortegnelse

Du behøver ikke være supermand eller -kvinde bag et kamera for at bruge video i din markedsføring, men faktum er, at du misser big time, hvis video ikke indgår i din content marketing-strategi.

54 procent af forbrugere vil gerne se mere video-content fra de brands, de følger, og vi bruger mindst 33 procent af vores tid på nettet på at se video. Det kan være videoer, der underholder, uddanner eller inspirerer.

Er du marketer, bør du derfør ydnytte den adfærd og bruge video som en central del af din markedsføring.

I denne guide får du det komplette overblik over videomarkedsføring set fra et content marketing-perspektiv.

Hvad er videomarkedsføring?

Videomarkedsføring er en metode, du kan bruge til at promovere dit brand, dit produkt eller din service.

Helt konkret består videomarkedsføring af velproducerede videoer, der appellerer til din målgruppe og påvirker dem i deres rejse mod et køb.

Videomarkedsføring er altså mere end flotte videoproduktioner. Det er et bredere begreb, der dækker over video som en strategisk tilgang til markedsføring.

For at få succes med videomarkedsføring bør du derfor have en strategi for, hvem du producerer video til, hvorfor du gør det, og hvad du ønsker at få ud af det. Og så bør du producere video på fast basis.

Hvorfor er videomarkedsføring vigtig for din succes som marketer?

Video er en af de mest populære former for indhold, og det er med god grund. Vi lapper det i os - faktisk bruger vi i hver især hele 17 timer om ugen på at se video. 🤯

Det er engagerende, det er overbevisende og det er godt til at forklare komplekse budskaber.

Med andre ord: Det er et fremragende format for content-marketers i B2B-feltet.

5 video-statistikker du bør kende

🚦91 % siger, at videomarketing har hjulpet dem med at øge trafikken.

👤 90 % siger, at videomarketing har hjulpet dem med at generere leads.

🧠 96 % af videomarketingfolk siger, at videomarkedsføring har øget brugernes forståelse af deres produkt eller service.

💪 92 % siger, at video giver dem et godt afkast af deres investering.

🛍️ 89 % siger, at det at se en video har overbevist dem om at købe et produkt eller en ydelse.

Kilde: Wizowl - Video Marketing Statistics 2023

Ovenstående statistikker er nok også grunden til, at over halvdelen af os marketers svarer, at video er vores foretrukne indholdstype.

Er du endnu ikke overbevist? 👇

3 fordele ved at bruge video i din markedsføring

Som B2B-virkomhed, der har købt ind på idéen om content marketing, forstår du vigtigheden af godt indhold.

Hvad enten du laver al din markedsføring på sociale medier, eller du lever af organisk trafik fra Google, er video et stærkt indholdsformat.

Som jeg ser det, er der tre klare fordele ved at inkludere video i din markedsføring.

1. Du øger dit engagement

Videoer har en tendens til at fange folks opmærksomhed og holde dem engageret længere tid, end tekst eller billeder kan alene. Engagement er ikke kun godt på sociale medier, det er også godt rent SEO-mæssigt, idet du med video kan øge den tid, din målgruppe bruger på din hjemmeside.

Og husk desuden at YouTube er verdens andenstørste søgemaskine (og ejes og indekseres af Google).

2. Du kommunikerer mere effektivt

Video giver mulighed for at formidle komplekse budskaber på en mere effektiv - og måske endda underholdende måde, end tekst kan.

Som B2B-virksomhed propfyldt med kompleksitet og kringlede processer, er video din nøgle til at forklare “kedelig” og kompleks viden let og elegant.

3. Du skaber personlig identifikation hos målgruppen

Med video kan du skabe en personlig relation til din målgruppe, da de både kan se og høre dig. På den måde fjerner du med video den “upersonlige” og “professionelle” distance, vi traditionelt ofte ser hos B2B-virksomheder.

Husk på, at selvom du handler B2B, kommunikerer du stadig til menneker. Og mennesker elsker at se andre mennesker.

Hvordan kan jeg måle effekten af min videomarkedsføring?

Du kan måle effekten af din video gennem en række forskellige metrics. Og det er essentielt, at du gør det, da du kan risikere at have produceret en super flot video, som ingen ser og derfor ikke giver dig de ønskede resultater - uden at du ved det.

Her er fem vigtige metoder til at måle effekten af din videomarkedsføring, så du kan vurdere videoens succes og optimere dine fremtidige produktioner:

Visninger og afspilninger

Overvåg antallet af visninger og afspilninger af dine videoer. Disse tal giver dig en grundlæggende indikation på, hvor mange mennesker, der ser dine videoer.

Engagement

Undersøg engagementet for dine videoer ved at analysere kommentarer, likes, delinger og antallet af nye abonnementer (såfremt du hoster din video på YouTube). Jo mere engagement du får, jo større kapow-effekt har dine videoer.

Klikrater (CTR)

Hvis du bruger dine videoer i annoncer, kan du måle klikrater for at vurdere, hvor godt dine annoncer præsterer, hvis formålet er at sende trafik videre til f.eks. en landingsside. Klikraten bliver målt på antallet af klik på annoncen og antallet af visninger.

Konvertering af leads

Hvis dit mål er at konvertere seere til leads, er det vigtigt at spore konverteringer såsom tilmeldinger til nyhedsbrevet eller download af et content offer.

Du kan eksempelvis italesætte en unik konverteringsmulighed direkte i videoen eller indsætte din CTA i beskrivelsen tilknyttet videoen og spore linket.

Time on page - SEO

Integrerer du dine videoer på din hjemmeside, kan du analysere den gennemsnitlige tid, dine besøgende bruger på siden. Hvis dine videoer holder besøgende længere tid på siden, indikerer det typisk, at de kan lide indholdet - og det er godt for SEO.

Det er en god idé at kombinere flere metoder og værktøjer for at få en mere omfattende viden om effekten af din videomarkedsføring.

Hvilke videotyper kan du bruge i din markedsføring?

Der findes mange forskellige typer af video, som du kan benytte dig af. Nogle typer passer bedst i din top-funnel-aktiviteter, andre er bedre til konverteringer i din mid- og buttom-funnel.

Her er de 10 vigtigste videotyper i din markedsføring

  1. Brandingfilm
  2. Profilfilm
  3. Testimonial (casefilm)
  4. Talking head-film
  5. Explainerfilm
  6. Animationsfilm
  7. Produktfilm
  8. Tutorials
  9. Live-streaming
  10. Webinars

Konklusion: Tænk på video som en indholdstype - på lige fod med tekst - du kan bruge til at påvirke din målgruppe gennem hele deres købsrejse. Og brug så den videotype, der harmonerer med din målgruppen, dit budskab og stadiet i købsrejsen.

I content marketing-regi vil du formentlig have brug for at lave langt flere explainerer, tutorials og webinarer end branding- og profilfilm.

Hvad kræver det at komme i gang med videomarkedsføring?

Videomarkedsføring kræver, at du gør dig en række strategiske tanker og sætter den rette mængde ressourcer af til at producere og distribuere dit videoindhold på fast basis.

I min optik består videomarkedsføring af tre overordnede faser.

Fase 1 - Strategi

De strategiske overvejelser er nemme at skippe, men absolut afgørende for, at du opnår succes med din video.

Først og fremmest bør du producere dit video-content i tråd med din overordnede content marketing-strategi, så du har styr på din målgruppe og dine kernebudskaber.

Derudover bør du stille dig selv spørgsmålet:

Hvad er videoens formål?

Vurder om din video skal skabe awareness, eller om den skal bruges til at skabe salg her og nu. Ved at tage stilling til videoens stadie i din personas købsrejse, får du en skarptskåret videoproduktion, der passer til formålet.

Klarlæg også om dit valg af videotype matcher dit ønskede output. En dyr brandingfilm er eksempelvis ikke det rette valg, hvis din strategi er at dele inspirerende og faglig viden.

Og til sidst: Allokér tid hver eller hver anden måned til at producere nyt video-indhold, så du får et fast flow.

Fase 2 - Produktion

Når du har fastlagt strategien for dit videoindhold, kan du begynde at producere. En videoproduktion består ofte af tre steps:

1. Preproduktion

Grundig forberedelse er det halve arbejde, og det gælder i høj grad inden for video. Under preproduktionen laver du storyboard, manusskript og produktionplaner. Med andre ord sørger du for at få klarhed over din videoproduktion inden optagelserne.

2. Produktionen

Det er her, du optager alt det, du har brugt lang tid på at forberede. Simple as that.

3. Postproduktion

Postproduktionen dækker typisk over redigeringsarbejdet. Har du været dygtig i preproduktionen - altså til at lave et storyboard - bliver postproduktionen let som en leg.

Fase 3 - Distribution

Din video skal ses af de rette mennesker på det rette tidspunkt - og gerne så mange af dem som muligt. Derfor er det essentielt, at du afsætter både tid og ressourcer til at distribuere din video på de rette kanaler.

Du bør overveje at versionere din video i forskelle formater, således de passer til dine distributionskanaler - det kunne være 1:1 til LinkedIn, 16:9 til YouTube og 9:16 til Instagram.

Overvej også, hvordan du kan repurpose din video, så du får det maksimale ud af den. Kan den laves om til mindre nedklip, eller kan du lave lydsporet om til en podcast?

Har du spørgsmål?

Jeg håber, du er blevet klogere på video-begrebet, og hvordan du kan bruge video som et led i markedsføringen af din B2B-virksomhed. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i mig på simon@komio.dk.

Ellers vil jeg blot slutte af med at sige:

Videoudstyr af høj kvalitet er billigere end nogensinde før, og viden om at producere og udnytte video i din markedsføring ligger frit tilgængelig på det store internet. Og folk der kan producere video, er der også nok af (halløj 👋).

Så det er bare med at komme i gang.