Hvad er en god tekst?
En god tekst har et klart formål, en god struktur og er bevidst om sin målgruppe. Selvom det lyder simpelt, kan det være en svær disciplin at mestre.
Som tekstforfatter skriver du typisk tekster, der direkte eller indirekte skal påvirke læseren til at synes, føle eller måske købe noget. Første forudsætning for, at du når i mål med din opgave, er, at din tekst bliver læst.
Derfor har jeg samlet 10 konkrete skrivetips, der hjælper dig med at skrive bedre tekster.
Først og fremmest får du 5 skrivetips, der gør din tekst lækker at læse:
- Skriv i et aktivt sprog
- Skriv simpelt uden akadmiker-jargon
- Husk variation i dine sætninger
- Inddrag din læser direkte
- Skær ned for forvægtskonstruktioner
Derudover får du også 5 skriveråd, der taler til læserens adfærd (bare rolig, det giver mening senere):
- Strukturer din tekst efter PAS-modellen
- Kommuniker fordele frem for egenskaber
- Understøt dit budskab med social proof
- Brug loss aversion til at overbevise
- Tænk også visuelt når du bruger
5 skrivetips, der giver bedre tekster
Øvelser gør mester. Det gælder også, når du skriver tekster. Her er 5 skrivetips, du kan implementere i dine tekster med det samme.
1. Skriv i et aktivt sprog
Det er en god idé at skrive i et aktivt sprog. Aktive sætninger skaber handling. Helt bogstaveligt talt. I aktive sætninger fortæller du nemlig, hvem der gør hvad. Modsat en passiv sætning, hvor man ikke ved, hvem der udfører handlingen.
Giver det mening? Ellers lad os se på et eksempel i stedet.
Passiv
Der spørges ind til dine behov og ønsker, inden der findes en løsning.
Aktiv
Vi spørger ind til dine behov og ønsker, inden vi finder en løsning.
Spørger du mig, er den aktive sætning langt mere initiativrig og engagerende end den passive version .I den passive sætning er det nemlig svært at gennemskue, hvem der spørger ind i modsætning til den aktive sætning.
2. Skriv simpelt - uden akademikersprog
Efter en drøftelse tages beslutningen om, at vedkommende ….
Hov. Jeg stopper dig lige. Husk, at du skriver tekster til mennesker - ikke systemer.
Drøftelse, beslutning og vedkommende er den slags ord, du læser i tekster fra det offentlige. Og det er formentlig ikke den stemning, du forsøger at ramme med dine tekster.
Vil du skrive bedre tekster, bør du undgå ord, der slutter på -else, -ing, -ning og -ende. Det kan også være en fordel at undgå indskudte sætninger. Det kan nemt gøre din tekst kludret og mere indviklet end nødvendigt.
Mange tekster er også badet i et hav af tillægsord. Det kan være både gavnligt, sjovt og effektivt at lege med sproget, men du skal sørge for at blive på sporet.
For mange fyldord gør det nemt for læseren at misse pointen. Desuden kan for mange unødvendige ord svække din troværdighed som afsender, fordi du hurtigt risikere at markedsføre dit produkt som det “bedste”, “vildeste” og “største”.
Første skridt mod et præcist budskab er at slette de intetsigende sprogblomster, du har plantet i din tekst (jeg ved, de er der). Se bare:
Han vil virkelig gerne ud at rejse. Det har han nemlig glædet sig til siden sidste sommer. Både solbriller og badetøj ligger (er) klar til afrejse, og passet er også fundet frem.
3. Husk variation i dine sætninger
Dine tekster skal underholde din læser. Derfor er det vigtigt, at dine sætninger har et godt flow. Du kan med fordel variere mellem korte og lange sætninger. Det giver en bedre læseoplevelse for modtageren.
Konkret kan du se på, hvordan du bruger helsætninger og ledsætninger.
Helsætninger
Du bruger meget tid på at skrive. Du bliver bedre, når du øver dig.
Helsætning + ledsætning
Du bruger meget tid på at skrive, fordi du bliver bedre, når du øver dig.
4. Inddrag din læser
Det her tip er top-nemt at praktisere. Du skal boykotte ordet “man” og udskifte det med “du”. Skriv personligt. Henvend dig direkte til din læser.
Når du skriver “man”, er det uklart, hvem du taler om. Gør det tydeligt, hvem du skriver til og om. Ud med formuleringer som: Sådan skriver man bedre tekster - og ind med de mere personlige af slagsen som: Sådan skriver du bedre tekster.
5. Skær ned for forvægtskonstruktioner
Grundet stor efterspørgsel på vores seneste elbil må vi melde udsolgt allerede efter tre måneder.
Kan du se, hvad der er galt med den sætning? Sætningen har forvægt. Det vil sige at verbet (udsagnsordet), er placeret sent i sætningen.
Problemet er, at læseren først sent forstår pointen - nemlig at bilen er udsolgt. Tommelfingerreglen er, at jo før navne- og udsagnsord kommer, jo lettere er sætningen at forstå.
Lad os lige rette op på eksemplet fra før:
Vi må melde udsolgt på vores elbil allerede efter tre måneder på grund af stor efterspørgsel.
eller:
På grund af stor efterspørgsel må vi melde udsolgt på vores elbil allerede efter tre måneder.
5 psykologiske kneb, der giver bedre tekster
Vil du fange din målgruppe med ord, er det ikke nok at have styr på grammatik og de lækre formulering.
Skal du skrive bedre tekster, skal du vide, hvad du kan gøre for at få målgruppen til at læse med (og købe ind på dine budskaber).
Herunder er der 5 adfærdsmønstre, du bør huske, inden du sætter dig ved tastaturet:
1. Vi vil gerne kende løsningen på vores problemer
Content marketing-metoden bygger på tanken om, at kunder ikke vil sælges til, men gerne vil købe, hvis de selv får lov til at træffe deres egen velovervejede købsbeslutning.
Det vil sige, at vi ikke gider læse tekster om dit produkt. Men står vi med et problem, er vi villige til at researche på forskellige løsninger (dit produkt).
Strukturer din tekst efter PAS-modellen
Du kan skrive bedre tekster med PAS-modellen. PAS står for Problem, Agitation og Solution.
Modellen inddeler din tekst i tre niveauer fra problem til løsning:
- Problem: Tekstens første del skal italesætte det problem, din målgruppe står med (som dit produkt kan løse).
- Agitation: Anden del handler om at tydeliggøre konsekvenserne ved problemet. Du skal altså spille lidt ekstra på følelserne her. Hvorfor er det vigtigt, at problemet bliver løst?
- Solution: Til sidst skal du servere en konkret løsning på problemet. Når du deler din viden, er det med til at positionere dig som en troværdig og dygtig virksomhed inden for emnet.
2. Egenskaber interesserer os ikke, men det gør udbyttet
Du har sikkert oplevet en virksomhed fortælle om egenskaberne ved deres produkt.
Måske noget i stil med: ores IT-løsninger kan tracke data på tværs af afdelinger og systemer.
En information, der fortæller, hvad produktet kan, men ikke, hvad vi får ud af det. Og vi står derfor tilbage med det gyldne spørgsmål:
What’s in it for me?
Det er jo udbyttet, vi er interesseret i.
Forklar udbyttet (altså fordelene) ved dit produkt
Det virker åbenlyst, men mange af os glemmer at forklare fordelene ved produktet - nemlig, at IT-løsningen sikrer mindre spild og udpeger forbedringsmuligheder i produktionen.
Du kan høre Morten Münster tale mere om at kommunikere udbytte i podcasten Adfærd.
3. Vi vil gerne bekræftes i, at vi træffer de rigtige valg
Social proof bygger på teorien om, at vi er mere tilbøjelige til at tage en beslutning, når vi bliver bekræfter i, at det er den rigtige.
Risikoen ved et valg føles nemlig mindre, når vi hører om andres gode erfaringer eller når nogen bekræfter os i vores overvejelser.
Sådan bruger du social proof i dine tekster
Du kan med fordel bruge eksempler på tidligere kunder, der har fået løst deres problem. Arbejder du i en branche, hvor ekspertviden vejer tungt, bør du tænke det ind i dine tekster. Er du eksempelvis ingeniør med fokus på klimavenligt byggeri, bør du bruge anerkendte forskere eller organisationer som virkemiddel til at overbevise din læser.
Eksempel: Den grønne tænketank Concito oplyser, at 27 procent af de globale CO2-udledninger stammer fra energiforbrug i bygninger. Er klimaet vigtigt for dig i dit byggeri, bør du søge professionel rådgivning til opvarmning og køling.
4. Vi er bange for at tabe
Adfærdsteorien om loss aversion bygger på tanken om, at vi er lettere at overbevise med argumenter, der baserer sig på tab frem for gevinst. Med andre ord: Vi frygter en dårlig oplevelse mere, end vi elsker en god oplevelse.
Sådan bruger du Loss Aversion i dine tekster
Loss Aversion kan nemt inddrages i dine tekster. Du skal blot forklare læseren, hvad han taber uden dit produkt. Se et eksempel her:
Flere og flere vælger at efterisolere deres hjem. Og med god grund. Får du ikke isoleret dit hus dette efterår, risikerer du at miste tusindvis af kroner på din varmeregning og muligheden for at søge om tilskud fra Energistyrelsen 2022-pulje.
5. Vi skimmelæser (ofte) kun
Vi bliver hver dag eksponeret for et hav af indhold, der vil fange vores opmærksomhed - på sociale medier, i vores mailindbakke og i bybilledet.
Der er altså en god chance for, at vi ikke læser din tekst grundigt eller til ende. Derfor skal det være nemt og hurtigt for os at fange budskabet i din tekst.
Tænk visuelt, når du skriver, så dine pointer er synlige
Et lavpraktisk råd er at skrive tekster, hvor dine pointer er nemme at spotte. Du kan eksempelvis bruge:
- Punktopstillinger: Punktopstillinger skaber struktur og tiltrækker opmærksom. Dog ofte på bekostning af den omkringliggende brødtekst, så brug dem kun, når det skaber værdi for din læser.
- Formateringer: Overskrifter (H1), underoverskrifter (H2 og H3) og fed tekst er en nem måde at fange læserens blik og er med til at guide læseren gennem en tekst. Husk også white space.
- Knapper: Måske du selv har oplevet, hvordan CTA-knapper får det til at krible i dine fingre. Prøv dig frem med størrelser og farver, og se, hvad der giver de bedste resultater.
Det var det. Jeg håber, at du er blevet klogere, og har mod på at nørkle med dine tekster. Det er nemlig først og fremmest sådan, du bliver en bedre tekstforfatter.
Skriveblokade? Kom i gang med 3 skriveøvelser
.jpg)
