Det er altid godt at skille sig ud. Nogle gange er det bare lettere sagt end gjort. Vi har skrevet en guide, der fylder din værktøjskasse op med alle de smarteste og mest enkle retoriske tricks i bogen.
Retorikken har rødder i det antikke Grækenland og kombinerer alt det bedste fra Aristoteles, Isocrates og de andre gamle grækere med morderne kommunikationsteori.
Netop Aristoteles var den første til at systematisere begreber om retorik, og han betragtes derfor som retorikkens godfather. Men du vil selvfølgelig gerne slippe for flashbacks til din eksamen i oldtidskundskab i 2.g.
Derfor har vi skrevet en guide, der fylder din retoriske værktøjskasse op, uden du skal bekymre dig om, hvem ham der Aristoteles var.
Gør din tekst livlig
Der findes i retorikken nogle ret enkle og let tilgængelige værktøjer, som du kan krydre dine tekster med.
Overordnet er en god tommelfingerregel, at livlighed i sproget er et plus. Livlighed i sproget hjælper nemlig dit publikum med at huske din tekst og gør faktisk også, at din tekst er lettere at forstå. Men hvordan skriver man livligt, spørger du?
Livlighed i sproget sikrer du ved varierede sætningskonstruktioner, forskellige ordvalg og meta-kommunikation. Særligt vigtige argumenter eller sætninger kan du med fordel gøres ekstra korte og opremsende, da de dermed vil skille sig ud og få større betoning.
Lad mig prøve at være mere konkret med en opremsning af nogle retoriske teknikker, du kan putte direkte ned i din værktøjskasse.
Repetér, repetér, repetér
Lad os tale lidt om retoriske figurer. Bare rolig, det er spændende.
En retorisk figur er - kort fortalt - et stilistisk værktøj, du kan bruge til at tilføje følelser, skønhed eller styrke til dit budskab.
Og mange af dem har én ting til fælles: repetition.
Repetér med anaphora
Den retoriske figur anafor indebærer repetition af den indledende del af en sætning, og er et simpelt kneb, der kan få din tekst til at skille sig ud.
Den kan du eksempelvis bruge som en tretrinsraket.
Eksempel: Komio skaber handling gennem kommunikation og video. Komio laver velproduceret indhold. Komio er din digitale kommunikationsmakker.
Her indledes alle tre sætninger med det samme ord - Komio - som dermed får større betoning og vil skille sig ud hos din læser.
Husk dine allitterationer
En anden retorisk figur, du kan tilføje til dit repertoire, er allitteration. Den anvender du ved at gentage samme konsonant flere gang i en sætning, og den er særligt god til at skabe rytme i en tekst.
Eksempel: Komio kan klare dine kommunikationskvaler.
Her bruges konsonanten K hele fem gange på en kort sætning. Og det giver faktisk noget rytme - prøv selv at læs sætningen højt og hør.
Skab noget assonans
Assonans er alliterations subtile lillesøster, der sniger sig ind i din læsers hukommelse. Her repeterer du nemlig vokalerne i stedet for konsonanterne, hvilket fungerer mere underspillet.
Eksempel: Komio ordner din kommunikation bedre end radio.
I dette eksempel går vokalen O igen, og hvis du igen læser sætningen højt for dig selv vil du opleve, at det foregår noget mere subtilt, end da vi brugte konsonanter. Alligevel vil figuren snige sig ind i din læser erindring og dermed øge chancen for, at læseren også husker dit budskab eller produkt.
Spil med ordene
Og så lige en sidste repetitions-figur for nu.
Den retoriske figur paronomasi indebærer gentagelse af ord, der lyder - eller er - ens. På mere mundret dansk er det faktisk bare et ordspil.
Et klassisk onkel-eksempel på denne lyder: hastværk er lastværk.
Alle disse repetitions-figurer lyder måske som billige tricks, men de gør en stor forskel for din læsers hukommelse. Og så virker de og er forholdsvis lette og enkle for dig at implementere i din tekst.
De klassiske virkemidler
En klassiker og en gammel traver, som du allerede kender, er det retoriske spørgsmål. Men den er faktisk ikke helt dum. Det er en måde at aktivere og engagere dit publikum, og derudover er det et redskab til at sige ting - uden faktisk at sige dem.
Hvis du for eksempel skal forklare, hvorfor lige netop dit produkt kan nedsætte en husholdnings forbrug af el, skal du måske ikke fortælle det direkte. I stedet kan du spørge: Hvad koster det at lade være? Deri ligger det nemlig implicit, at det både koster kroner og koster miljøet.
Hvis du skal engagere dine læsere, kan du også stille dem et retorisk spørgsmål. Du kan eksempelvis indlede din tekst med et spørgsmål, der vil lede din læsers tanker hen præcist, hvor du gerne vil have dem, mens de læser resten af din tekst.
En sidste retorisk figur jeg vil fremhæve er onomatopoeia, som du bruger ved at imitere en lyd – eksempelvis når vand plasker. Når du bruger denne figur, skriver du til dit publikums sanser og får dem til at opleve din tekst frem for blot at forstå den.
Vinden suser, mobilen bipper og det lyder atju! når du nyser. You get it.
Ikke flere retoriske tricks
Denne guide kunne fortsætte i en evighed, for der er selvfølgelig tusind flere retoriske figurer derude. I stedet for at fremhæve dem alle vil vi jeg blot minde om, at tommelfingerreglen om at skrive i et livligt sprog er god at huske – så husker dit publikum nemlig din tekst.
Og der sneg jeg faktisk en sidste figur ind: kiasme – når en sætningskonstruktion eller et koncept gentages i omvendt rækkefølge. Her eksemplificeret ved konceptet ’at huske.’
Det er også denne figur du bruger, når du eksempelvis skriver: ‘en glad kunde er en god kunde.' Her er det bare sætningskonstruktionen der går igen ved at gentage ordene ‘en’ og ‘kunde’ i samme rækkefølge.
I bunden har jeg tilføjet et par henvisninger, hvis du har lyst til at lære mere og putte endnu flere lækre krydderier i din retoriske værktøjskasse.
Har du spørgsmål?
Blogindlægget du lige har læst er skrevet af Emil Iversen, der tidligere har været ansat som juniorkonsulent hos Komio.
Hvis du har spørgsmål angående blogindlægget, er du meget velkommen til at tage fat i Victor på victor@komio.dk eller på 28 59 38 54.
Kjeldsen, J. E. et al. (2019) Speechwriting in Theory and Pratice. London: Palgrave Macmillan.
.jpg)
